lørdag den 26. november 2011

digte om det onde

det er utrolig
som de kan
overtales
til at tro
selvmordsaktion
er til gavn for gud
dræbe sig selv
begå drab




det er sådan
det skal ske
det vi tror
ikke ved
føler som viden
i afmagt
følelser af magt
tabubelagt
  




druk
beskriver
et samfund
de værdier
det værdsætter
som norm
druk viser
mennesker
i fordærv 




dødsangsten
svæver
over byen
de venter
i kø på busser
der henter dem
uvidende
de står der
afklædte
med stumpt skrig
inden deres skrig
befrier dødsangsten   





det som er
bliver i ånd
sammenpresset
til en virkelighed




det forløser
tanke i opbrud
nervøsitet
i tråde
brister i sind
stemningen
ord
sætningsdannelser
skaber
befrielsen





det er virkelig
det du se
tænker
reagere på
det er virkelig
smerten
du føler




du snakker
ævler løs
om alt
hjernevasket




de tog til fange
den smukke kvinde
voldtog hende
lyttede til skrig
brugte hende
tilfredsstillede
forsøgte at skjule
ved drab
den smukke forsvandt




dræb dem
udslet dem
voldtager kvinder
en smuk morgen
fortrængt i sind 




du evige
uden liv
ingen død
du almindelige
der dræber
kedsomhed
vække vreden
føler magten
til drab
du med magt
kunne kun dræbe
ikke finde
det helt
almindelige
eviggyldige




døddrukne
skråler soldater
råbende
med vold
trænger de ind
i huse og kvinder
skrig og hulken
barbarer efterlod de





blodregn
kniv stak dybt
brutal
menneskefjendsk
tårer
smerte helvede
øjne der griber
inden lyset
langsom slukkes    




de råbte
skreg smerten
udstrålede foragt
i afmagt



de skreg
smertens ord
dinglede i tråde
fravalgt sympati
lyde forsvandt

ind i mørket




de skræmte
øjne der lyser
blegner i sjæl
talen hakker
følelser stå ret

siv svajer 



de stod der
tavse ventede de
med barn på arm
nøgne
øjnene slører
om et øjeblik
stående ved grav

ville de blive skudt



befrielsen
skreg
krigens rædsler
stank af død
ødelæggelse
menneske drab
  




da jeget faldt
ned gennem
umyndiggørelsen
stjal et andet
forsvandt
i mørkets dyb




de daskede
i sjæle sorger
bevidsthedsberøvelse
hakkede i følelser
sorgramte forældre




de er så tavse
udsatte
med skud
faldt de i grav
oven på
de mange andre
dræbt med skud
nøgne
i iskoldt vinter




de dræber
blodige spor
i civilbefolkningen



de talte
i strømmen
menneskets foragt




de stod der
pigen skulle være
afklædt i kulden
hun skriger
intet stoppede det
alle forlod rummet
han tvang hende
ned på slæden
skriget forsvandt
da hun levende
blev kaste i ovnen
koncentrationslejre